Du er måske stødt på den polyvagale teori. Men hvad indebærer den? Og hvorfor er den så uundværlig at forstå? Hvis du lider af vedvarende stress og spændinger. Eller hvis du har svært ved at komme i kontakt med dig selv og andre.
Polyvagalteorien, som er opfundet af Dr. Stephen Porges, giver en omfattende indsigt i reaktionerne i vores autonome nervesystem. Disse reaktioner er kamp, flugt, frysning eller tilbagetrækning. Denne indsigt giver dig mulighed for bedre at genkende og forstå dem. Ved at genkende disse reaktioner kan du skifte til en mere bevidst tilstand. Det giver dig mulighed for at genoprette forbindelsen uden at gå i panik eller forsvare dig selv.
Selvom Polyvagal-teorien er ret kompliceret, tager vi dig trin for trin gennem de grundlæggende begreber i denne teori.
Hvorfor vi reagerer på denne måde
Begrebet polyvagal teori dykker ned i det autonome nervesystems forviklinger. Og hvordan det regulerer vores reaktioner på forskellige stimuli. Denne teori, som er udviklet af Dr. Stephen Porges, viser, hvorfor vi har tendens til at reagere på bestemte måder på stress eller andre situationer. Ved at forstå, hvordan det autonome nervesystem fungerer, kan vi genkende automatiske reaktioner. Og så lære at gå over til en tilstand af kontakt i stedet for kamp eller flugt.
Det menneskelige nervesystem
Nervesystemet er et komplekst netværk, der hjælper os med at opfatte og reagere på ydre stimuli. Det består af flere organer. Herunder sanserne, hjernen og rygmarven. De arbejder sammen om at regulere kroppens funktioner. Mennesker har et af de mest veludviklede nervesystemer blandt hvirveldyrene. Derfor fungerer det både omfattende og komplekst.
Nervesystemet består af to dele
Nervesystemet har to hovedkomponenter, det somatiske nervesystem og det autonome nervesystem. Det somatiske nervesystem er den del af nervesystemet, som vi kontrollerer med vores tanker og frie vilje. Dette system giver os mulighed for at bevæge vores muskler og kontrollere vores sanser. På den anden side er det autonome nervesystem. Det er den automatiske del af nervesystemet. Det styrer kroppens automatiske funktioner som fordøjelse, hjerteslag og sved.
Træk vejret
Vejrtrækning er en af de funktioner, der styres af det autonome nervesystem. Selv om vi trækker vejret automatisk, kan vi også bevidst kontrollere vores vejrtrækning, hvilket kan påvirke kroppens funktioner. For eksempel kan en lang, dyb udånding sænke vores hjerterytme. Dette princip anvendes i åndedrætsøvelser for at opnå afslapning.
Overleve eller komme i kontakt med andre
Det autonome nervesystem har til opgave at sikre vores overlevelse i faretruende situationer og at fremme socialt engagement i trygge situationer. For at opnå dette har det autonome nervesystem to tilstande - det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem regulerer mobilisering og er ansvarligt for at komme i bevægelse og handle samt for kamp- eller flugtreaktioner. Det parasympatiske nervesystem fremmer derimod immobilisering og hjælper os med at falde til ro og restituere samt reagere med at fryse eller stivne.
At lære at genkende automatiske reaktioner
Polyvagalteorien forklarer, hvordan vores autonome nervesystem reagerer på forskellige stimuli. Og hvordan det kan påvirke vores adfærd. Ved at genkende vores automatiske reaktioner kan vi lære at bevæge os mod en tilstand af forbindelse. I stedet for kamp-eller-flygt-reaktioner.
At forstå, hvordan det autonome nervesystem fungerer, kan være særligt nyttigt for mennesker, der lider af tilbagevendende stress eller anspændthed, eller som har svært ved at komme i kontakt med andre.
Fra automatik til bevidsthed
Kort sagt handler polyvagalteorien om det autonome nervesystems funktion, og hvordan det påvirker vores adfærd. Ved at forstå det autonome nervesystems forskellige tilstande. Og hvordan det reagerer på forskellige stimuli, kan vi lære at genkende vores automatiske reaktioner. Og vende tilbage til en tilstand af forbundethed. Denne viden kan være uvurderlig for mennesker, der kæmper med stress, udbrændthed eller depression.
Nervus Vagus
Den polyvagale teori er resultatet af Dr. Stephen Porges' omfattende forskning i Nervus Vagus. Det er en af de 12 nerver, der udspringer fra hjernestammen. Det latinske ord "vagus" betyder "vandrende". Og Nervus Vagus lever bestemt op til sit navn: Den forgrener sig fra hjernestammen til alle organer i kroppen og til ansigtsmusklerne.
Som det mest afgørende nervebundt i det parasympatiske nervesystem har vagusnerven en betydelig indflydelse på kroppens evne til at sætte farten ned, lukke af og komme i kontakt med andre. For at forstå, hvordan en enkelt nerve kan udføre så forskellige funktioner. Vi er nødt til at se på de to forskellige bundter, som er udviklet på forskellige tidspunkter. Det ældre, mere primitive bundt er den dorsale vagus, mens det nyere, smartere bundt er den ventrale vagus. Deraf udtrykket polyvagal, som betyder flere nerver.
Dorsal gren og ventral gren
Begge bundter er struktureret forskelligt og har forskellige funktioner. Den dorsale vagus forgrener sig hovedsageligt til de nedre organer. Mens den ventrale vagus går til organerne i ansigtet og den øverste del af kroppen. Den ventrale vagus er omgivet af et signalforstærkende lag omkring nerverne, mens den dorsale vagus ikke er det. Udviklingen af dette lag afhænger af interaktionen mellem baby og forældre, hvilket indikerer, at denne nervebane udvikles gennem social interaktion.
Det handler om sikkerhed
Det autonome nervesystem er organiseret omkring sikkerhed. Dets eneste formål er at maksimere den enkeltes sikkerhed ved hjælp af et hierarkisk system. Når en person er tryg, kan han eller hun komme i kontakt med andre og deltage i aktiviteter som f.eks. leg. Denne tilstand aktiverer den ventrale vagus, den evolutionært yngste del af vagusnerven.
Men når der sker noget, som nervesystemet opfatter som alarmerende, går ventralvagus offline, og det sympatiske nervesystem tager over og prioriterer bevægelse og handling. Hvis situationen er alarmerende nok, frigives adrenalin og kortisol automatisk, så personen kan kæmpe eller flygte.
Falsk alarm
Det primitive alarmsystem forveksler ofte ikke-livstruende situationer med livstruende situationer. Det skaber stressreaktioner i kroppen og fører ofte i sidste ende til overarbejde og udbrændthed. At forstå, hvordan Nervus Vagus og den polyvagale teori fungerer, giver indsigt i, hvordan kroppen bearbejder forskellige stimuli. Og hvordan den reagerer på dem. Og det understreger vigtigheden af sikkerhed og social interaktion i den menneskelige fysiologi.
Tilstand af frysning
Det menneskelige nervesystem er et komplekst og fascinerende system, der reagerer på forskellige måder på forskellige stimuli. Når kroppen står over for en trussel, reagerer det sympatiske nervesystem for at forberede sig på handling. Men hvis truslen er for alvorlig, tager vagusnerven over. Det fører til en total nedlukning, som kaldes "frysning", og som ofte sker i forbindelse med traumatiske begivenheder. Denne reaktion kan også forekomme på mindre måder, f.eks. når nogen besvimer før en præsentation. Eller når man rører ved noget spændende eller smertefuldt under en terapi.
Neuroception
Nervesystemet spekulerer altid på, om det er i fare, og reagerer med det samme. Bemærkelsesværdigt nok styres alarmsensoren i hjernen ikke af de analytiske dele af hjernen, men snarere af hjernestammen og den limbiske hjerne. Dette er kendt som neuroception, hvor nervesystemet reagerer på stimuli, før neocortex har en chance for at analysere dem. Faktisk begynder neocortex først at forstå en situation, når det autonome nervesystem allerede har igangsat en overlevelsesreaktion.
Sikkerhed er grundlaget for en vellykket behandling
Mange terapier fokuserer på at fortælle klienterne, at de skal ændre sig eller opføre sig anderledes. Det kan så udløse defensive tilstande og følelser af usikkerhed. Polyvagal teori antyder, at folk først skal føle sig trygge. Før de kan foretage positive ændringer, og at terapi ellers kan udløse forsvarsreaktioner. Eller kan forårsage tilbagetrækning og afbrydelse af forbindelsen.
Social kontakt kan være helbredende
Men den polyvagale teori viser også, at nervesystemet kan reagere positivt på andres nervesystem. Det ses ofte i båndet mellem mor og barn, hvor moderens nervesystem kan regulere barnets og skabe en beroligende effekt.
Overordnet set er nervesystemet et kraftfuldt og ofte overset aspekt af vores væsen, som påvirker vores tanker, følelser og adfærd. At forstå, hvordan det fungerer og reagerer på stimuli, kan være et afgørende skridt. For at fremme positive forandringer og skabe en følelse af sikkerhed og tryghed i vores hverdag.
Koregulering, positiv kontakt med andre
Samregulering er evnen til at opleve eller genfinde tryghed i nærværet af en anden tryg person. Det sker ikke kun hos børn, men også mellem voksne. Udviklingen af den ventrale vagusnerve, som er ansvarlig for selvregulering, sker gennem interaktion med en forælder, som har et veludviklet kredsløb. Det er afgørende for børn, som ikke er i stand til at trøste sig selv. At vokse op under trygge forhold med forudsigelige forældre, der oplever fred og tryghed, fremmer også udviklingen af ventralnerven. Hvilket gør det muligt for folk at falde tilbage på den i svære tider senere i livet. Men mennesker, der mangler denne erfaring som børn, kan udvikle en mindre udviklet ventralnerve. Det resulterer i øgede stressreaktioner på begivenheder, som andre ikke opfatter som stressende.
Automatisk reaktion på fare
Dr. Stephen Porges forklarer, at anerkendelsen af en person som sikker eller farlig fremkalder neurobiologisk bestemt pro-social eller defensiv adfærd. Denne automatiske reaktion på fare er afgørende for adaptiv forsvarsadfærd som f.eks. at kæmpe, flygte eller fryse. At forstå denne automatiske proces kan hjælpe dig i din bedringsproces.
Samregulering
Samreguleringsprocessen er meget vigtig for både børn og voksne. Et lyttende øre, en arm omkring en person eller en omsorgsfuld persons øjne kan alt sammen signalere samregulering. På trods af disse processers automatiske karakter er det ikke en håbløs situation. Hjernen er et fleksibelt system, der kan tilpasse sig skiftende omstændigheder, og denne evne, som kaldes neuroplasticitet, fortsætter ind i alderdommen.
Automatiske reaktioner på social kontakt
Når det drejer sig om vores interaktion med andre, er der mange automatiske reaktioner, der dukker op. Vi opsøger andre, men er i tvivl om, hvorvidt vi skal tage kontakt. Vi trækker os måske ind i os selv eller kommer tværtimod tættere på. Det kan være svært at søge kontakt, men spændende at indlede en samtale til en fest. Vi nyder telefonopkald fra nysgerrige venner og blomstrer op, når vi får et kram. Alle disse reaktioner er direkte knyttet til vores autonome nervesystem.
Vigtigheden af at komme i kontakt med andre
Tilstanden i vores relationer kan have stor indflydelse på vores følelse af sikkerhed, vækst, modstandskraft og optimisme. Hvis vi ikke oplever tillid, usikkerhed eller traumer, er vi mere tilbøjelige til at reagere med overlevelsesreaktioner som kamp, flugt og frysning. Hvert nyt forhold lærer os noget om, hvordan det fungerer. Og sunde, positive relationer kan ændre gamle mønstre. Utrygge oplevelser kan få os til at fortsætte med at bruge overlevelsesmetoder.
Reaktioner på overlevelse
Vores tidligere erfaringer og sammensætningen af vores hjerne og nervesystem kan have stor indflydelse på vores følelser og oplevelser i livet. Hvis vi oplever, at vi ikke kan slappe af, at vi er i konstant alarmberedskab, eller at vi sidder fast i en tilstand i vores autonome nervesystem. Så er det et tegn på, at en overlevelseshandling er blevet "slået til" og forsøger at beskytte os. For at undslippe dette er vi nødt til at engagere os i aktiviteter som at bevæge os, forbinde os med os selv og andre. Og på den måde komme i kontakt med vores kroppe og oplevelser.
Safe and Sound Protocol
En anden måde at hjælpe dit nervesystem med at komme tilbage i sikkerhed. Og for at bringe det ud af en overlevelsestilstand er det Safe and Sound Protocol.
Safe and Sound Protocol (SSP) er et musikterapi- og lyttetræningsprogram. Det er designet af Dr. Stephen Porges på baggrund af hans forskning i, hvordan vores nervesystem fungerer. SSP blev oprindeligt udviklet til at hjælpe mennesker med autisme. Senere fandt man ud af, at SSP også er fantastisk til at hjælpe mennesker, der har oplevet traumer eller langvarig stress. Den består af fem timers lytning til kodet og filtreret musik. De fem timer lyttes i henhold til en lytteplan, hvor man i gennemsnit lytter til SSP over 20 dage med maksimalt 20 minutter om dagen.
Fra ubevidst til bevidst
På trods af at nogle af vores opfattelser og reaktioner derfor er ubevidste. Og uden opmærksomhed kan vi ikke påvirke det. Men vi kan blive mere og mere bevidste om det. Smukke eksempler ser vi dagligt i vores praksis.
For at hjælpe dig med at blive bevidst om dine kropslige reaktioner og impulser får du ud over Safe and Sound Protocol et gratis kursus baseret på Polyvagal-teorien fra os.
Fordelene ved Safe and Sound Protocol i korte træk:
- Du er mindre tilbøjelig til at blive trigget af mennesker og situationer.
- Du er på mindre ofte, og du kan bedre slappe af.
- Du kan føle dig tryg igen, når der ikke er nogen grund til usikkerhed.
- Det kan hjælpe dig med at bryde ud af en overlevelsestilstand igen.
- Hjælper dit nervesystem med at fokusere på signaler om sikkerhed.
Det bliver lettere at se på sine følelser med distance og derfor træffe et andet valg. Det skaber en forskel mellem at reagere og at svare. Det første gør du ud fra en følelse, og det andet gør du ud fra din bevidsthed.
